Send lige en god nyhed, hvis du har en.
© Niels Hav
Alle døde skal ind ad den samme dør.
Gud er ikke racist.
Døden gør ingen forskel på folk.
Princippet om lighed for loven
er fundamental.
Noget, kald det “problemet”, er glemt.
Selv de bedste mennesker lykkes
med at lyve for sig selv.
Ingen fred uden retfærdighed.
Den der sår vold høster vold.
Had høster død.
Deres håb om frihed baseret på jura
menneskerettigheder og etik
fik veto i FN.
Nu lukker vi øjnene,
og vender det døve øre til.
Der er kø ved Himlens Port.
Der er kø ved Himlens Port
